Wilgaard | Min terapiform
Alle mennesker får på et tidspunkt i deres liv kriser og problemer. Sætter disse sig fast, kan det være påkrævet med hjælp fra en terapeut til at komme videre i livet. Genfind og styrk din livsenergi, håndter stress, bearbejde svære følelser, kom over sorg og krise, skab et overblik over din situation. Klinik Marianne Wilgaard, Gistrup, 9260
personlig udvikling, stress, kriser, sorg, styrke livsenergi, mangel på livsenergi, mangel på glæde, mistet livsglæde, stresshåndtering, tristess
184
page-template-default,page,page-id-184,page-child,parent-pageid-118,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-content-sidebar-responsive,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-1.0,qode-theme-mwilgaard,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Min terapiform

Min terapiform

Lidt om mig og den form for psykoterapi jeg tilbyder:

Jeg er uddannet fysioterapeut og psykoterapeut. Der er mange specialer inden for fysioterapi, men en af dem, der altid har været af stor interesse for mig, er det der hedder Psykosomatisk fysioterapi. Her er man meget optaget af sammenhængen mellem ”psyke” og ”soma” altså mellem psyken og kroppen, hvordan disse to påvirker hinanden begge veje, og hvordan det er vigtigt at arbejde med begge sider. Ud fra denne interesse og passion for samspillet mellem psyke og kroppen har jeg beskæftiget mig udelukkende med psykoterapi siden 2007.

Som terapeut er jeg meget opmærksom på, hvilke ressourcer mine klienter har, og det er ud fra dette at arbejdet foregår. Dette medfører at vi altid tager udgangspunkt i din nuv√ärende situation og muligheder. Der ud fra arbejder vi med at finde handlemuligheder, så de fungerer for dig i dit liv.

Nogle gange kan det være svært at mærke kroppen og her kan jeg hjælpe med at finde tilbage til kroppen, ved at spørge ind til det jeg ser ske i kroppen. Det kan være hurtigere vejrtrækning, uro i kroppen, løftede skuldre osv. Nogle føler sig sårbare over for mig, fordi de tror, at jeg ved at se på deres krop, kan se ind i deres inderste. Sådan er det ikke – jeg ser bare kroppens reaktioner og kan spørge ind til dem – kun du kender svaret på hvad der sker inde i dig!

Organisk Psykoterapi

Jeg har min uddannelse fra DIPU, ”Dansk Institut for Psykoterapi og Uddannelse”. DIPU er evalueret og godkendt efter de ministerielle retningslinier. Denne uddannelse har som fagligt grundlag Organisk Psykoterapi, som er en terapiform med afsæt i krops- og gestaltterapi, nyere human forskning og et holistisk menneskesyn. Læs artikel om Organisk Psykoterapi her

Gestaltterapi

Gestaltterapien tager sit udgangspunkt i det der er lige nu og her, og i de vilkår vi har i vores liv. Gestaltterapien lægger vægt på at være tilstede i nuet, opmærksomhed på egne nuværende behov, samt tage ansvar for os selv og være medansvarlige for de mennesker vi er i kontakt med. En erkendelse af, at livet hele tiden kræver af os at træffe valg og fra valg, og at vi må tage personlig ansvar for de valg vi træffer.

Kroppsykoterapi

Kroppsykoterapiens udgangspunkt er at mennesket er en organisme, der er i konstant psykisk, biologisk, social og kemisk proces. Man arbejder som terapeut sammen med klienten om at opløse kroppens og psykens uhensigtsmæssige pansringer. Dine uhensigtsmæssige forsvar vil ikke blive nedbrudt udefra, men vil blive opløst eller smeltet indefra, efterhånden som du oplever, at du ikke behøver dem mere.

Målet er at opnå en sammenhængende helhed, hvor krop og psyke komplementerer hinanden, så vi kan optræde som hele mennesker.